UDKANTSFORTÆLLINGER – STRIBER I LANGE BANER

Elever fra Aarhus Billed- og Medieskole udstiller fra torsdag d. 11. februar 2016 tegneseriestriber i modeltogsmontren på Aarhus Hovedbanegård. De unge tegnere mellem 12 og 16 år er blevet inspireret af den australske kunstner og forfatter Shaun Tan og hans værk ’Udkantsfortællinger’. Igennem flotte håndtegnede tegneseriestriber fortæller eleverne deres ’udkantsfortælling’.

 


Tegneserieelevernes faste underviser i Aarhus Billed- og Medieskole er kunstner Jens-Rune Gissel. Derudover har skriveunderviser Allan Lillelund Andersen i Billed- og Medieskolens Forfatterskole givet eleverne input til deres historier. Skolens elever har udstillet på Aarhus Hovedbanegård tidligere, men det er første gang udstillingen foregår i Joe & The Juice. ”Traditionen tro indtager Aarhus Billed- og Medieskoles tegneserieelever montren, hvor modelbanen kører. Nu er Joe & The Juice bygget op omkring montren, så de er også blevet en del af arrangementet. Vi glæder os til at udstille elevernes tegneseriestriber, så aarhusianerne kan få en udkantsfortælling med på turen og et kig ind i tegningernes verden”, siger Hanne Algot Jeppesen, leder af Aarhus Billed- og Medieskole.

Udstillingen åbnes af leder af Tegneakademiet og Visuel HF i Viborg Gry Lindeberg torsdag d. 11. februar kl. 16 og kan ses frem til d. 28. februar 2016.


Kontakt
Hanne Algot Jeppesen
Leder Aarhus Billed- og Medieskole, tlf. 8620 2223 eller 3023 1424
E-mail: post@aarhusbilledogmedieskole.dk
Aarhus Billed- og Medieskole, Frederiks Allé 20A, 8000 Aarhus C

www.aarhusbilledogmedieskole.dk

Aarhus Billed- og Medieskole er støttet af Aarhus Kommune

 


AARHUS BILLED-OG MEDIESKOLE | Frederiks Allé 20A | 8000 Aarhus C | 86202237 | 86202223 | post@aarhusbilledogmedieskole.dk