TALENTLINJE-ELEVER INVITERER TIL FERNISERING P AROS

Elever fra Aarhus Billed- og Medieskoles talentlinje holder onsdag d. 8. april 2015 kl 19-21 fernisering på ARoS af deres udstilling SAMMENSTILLING. Udstillingen løber frem til søndag d. 12. april i tidsrummet 14.30-17.

Talentlinjen i Aarhus Billed- og Medieskole er et 2-årigt forløb for unge fra 15-20 år og fungerer i et samarbejde med ARoS, hvor de unge kommer i nærkontakt med kunsten.

Eleverne fra talentlinjen har blandt andet arbejdet med collage, skulptur, readymades og kunst i det offentlige rum og udstillet deres værker i det fri i Rådhusparken som en del af projektforløbet ”Kunsten går i parken”. Udover Aarhus Billed- og Medieskoles faste underviser på talentlinjen inviteres kunstnere fra hele landet som gæsteundervisere for at give eleverne et bredt kendskab til billedkunstens medier og muligheder.
 
Man kan søge optagelse på den billedkunstneriske talentlinje, hvis man er mellem 15 og 20 år.
Læs mere på www.aarhusbilledogmedieskole.dk

Kontakt
Hanne Algot Jeppesen
Leder Aarhus Billed- og Medieskole, tlf. 8620 2223 eller 3023 1424
E-mail: post@aarhusbilledogmedieskole.dk
Aarhus Billed- og Medieskole, Frederiks Allé 20A, 8000 Aarhus C

www.aarhusbilledogmedieskole.dk
Aarhus Billed- og Medieskole er støttet af Aarhus Kommune

AARHUS BILLED-OG MEDIESKOLE | Frederiks All 20A | 8000 Aarhus C | 86202237 | 86202223 | post@aarhusbilledogmedieskole.dk