KUNSTSPIRER VISER VÆRKER PÅ ÅRETS FORÅRSUDSTILLING

Aarhus Billed- og Medieskole inviterer fredag d. 29. april 2016 kl. 15-17 til forårsudstilling under temaet ”sammensætninger”. Der vises værker skabt af de omkring 2.000 børn og unge, der det sidste år har fået undervisning på skolen. Det sker i Billed- og Medieskolens værksteder på Brobjergskolen, Frederiks Allé 20A.

Formand for kulturudvalget, Steen B. Andersen, åbner udstillingen, som rummer bl.a. tegning, kortfilm, animation, skulptur, grafik, tegneseriestriber og tekster af børn og unge fra 8-20 år. ’Cirkler’ har været en overordnet arbejdstitel og er blevet fortolket på en række spændende måde af eleverne.
 
Dagen byder også på værkpræsentationer af unge på Billed- og Medieskolens 2-årige billedkunstneriske talentlinje, oplæsning ved forfattereleverne og mulighed for at prøve kræfter med kunsten i workshops.
 
Kontakt

Hanne Algot Jeppesen, leder af Aarhus Billed- og Medieskole, tlf. 3023 1424 eller 86202223, post@aarhusbilledogmedieskole.dk


 

AARHUS BILLED-OG MEDIESKOLE | Frederiks Allé 20A | 8000 Aarhus C | 86202237 | 86202223 | post@aarhusbilledogmedieskole.dk